Søg
Jobcenter AllerødTil Allerød Kommunes hjemmeside

Lægeerklæringer

 

Mulighedserklæringen er en ny lægeerklæring, som skal hjælpe arbejdspladsen med at bringe sygemeldte medarbejdere tilbage i arbejde.

Læs mere om mulighedserklæringen på de forskellige links oppe i højre hjørne.

Mulighedserklæringen kan f.eks. bruges i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren/lederen efter dialog med medarbejderen er i tvivl om, hvilke hensyn der skal tages til medarbejderens helbred for, at medarbejderen kan vende tilbage i arbejde på hel eller deltid enten med de sædvanlige opgaver eller med tilpassede opgaver. Arbejdsgiveren/lederen har ikke krav på at få oplyst diagnosen, men kan derimod få oplysninger om funktionsbegrænsninger i forhold til arbejdet.

Mulighedserklæringen kan anvendes på et hvilket som helst tidspunkt i sygeforløbet. Erklæringen kan også anvendes ved forløb med gentagne sygemeldinger – dvs. erklæringen kan udarbejdes på et tidspunkt, hvor medarbejderen ikke er sygemeldt, men har gentagne sygemeldinger bag sig.

Arbejdsgiveren indkalder medarbejderen til samtalen om mulighedserklæringen med et rimeligt varsel. Et rimeligt varsel kan være 1 dags varsel. Hvis medarbejderen er på arbejde, kan der indkaldes til samtale samme dag. Det afgørende er, at der tages det nødvendige hensyn til den sygemeldtes helbredstilstand. Medarbejderen har pligt til at møde op til samtalen, hvis sygdommen tillader det. Hvis medarbejderen ikke kan møde op på grund af sygdommen, holdes samtalen telefonisk.

På mødet udfylder arbejdsgiver og medarbejder i fællesskab side 1 i mulighedserklæringen. Medarbejderen medbringer erklæringen til lægen, som på side 2 giver den lægefaglige vurdering. Arbejdsgiver kan fastsætte en rimelig frist for, hvornår erklæringen skal være arbejdsgiveren i hænde. Der er med mulighedserklæringen ikke lagt op til ændret praksis blandt lægerne mht. tidshorisont for udarbejdelse af lægeerklæring til arbejdsgiver.

 

Standardrekvisitionen vedrører den friattest, der erstatter den tidligere lægeerklæring om uarbejdsdygtighed. Arbejdsgiver betaler for udstedelsen af friattesten. Betalingsanmodning bør ske direkte over for arbejdsgiver. Find venligst link til Standardrekvisitionen i højre side.

Rekvisitionen er udarbejdet af Dansk Arbejdsgiverforening i henhold til sygedagpengelovens § 36, hvorefter arbejdsgiver ud over mulighedserklæringen kan kræve, at lønmodtageren dokumenterer sygefraværet med lægeerklæring. Indholdet svarer hovedsaglig til den tidligere blanket om uarbejdsdygtighed. Rekvisitionen oplyser de forhold, som en arbejdsgiver har brug for, når lønmodtager i et ansættelsesforhold er anmodet om at dokumentere fraværet med en lægeerklæring i form af en friattest. Dansk Arbejdsgiverforening opfordrer til, at arbejdsgiver som hidtil først anmoder lægeerklæring i form af friattest fra og med 4. sygedag, og ikke på lørdage og søn- og helligdage. Under særlige omstændigheder kan arbejdsgiveren over for lønmodtageren forlange, at lægeerklæringen udstedes tidligere end fra og med 4. sygedag. I så fald bør arbejdsgiveren i en skriftlig motiveret redegørelse til lægen redegøre for, hvilke konkrete omstændigheder indenfor en bestemt periode, der begrunder dette. Denne redegørelse medbringer lønmodtageren til lægen.

 
Jobcenter Allerød
Bjarkesvej  2
3450 Allerød

krak kortvisning  rejseplanen  ruteplanen
Tlf. 48 10 01 00
Fax 48 14 02 54
Email jobcenter@alleroed.dk
Hjemmeside http://www.alleroed.dk/jobcenter
 
ManTirOnsTorFreLørSøn
10-1410-14lukket10-1810-12lukketlukket


 

Sidst opdateret: 16. januar 2012