Søg
Allerød Kommunes TandplejeAllerød Kommunes TandplejeTil Allerød Kommunes hjemmeside

Kommenter siden: 'Bøvl med bøjlen '

Felter mærket * er påkrævet.



Bøvl med bøjlen

Her får du oplysninger om, hvad du kan gøre, hvis du har problemer med fastsiddende eller aftagelige bøjler, når tandreguleringsklinikken er ferielukket.

 

Fastsiddende bøjler:

Er der noget der stikker ?

Prøv at bukke det på plads med en teske, en ispind eller en negl.

Eller klip det af med en lille bidetang eller en negleklipper.

Lykkes det ikke, så sæt vat eller tyggegummi om stedet og søg tandlæge.

Er en ring eller knap gået løs ?

Prøv at fjerne de små elastikker eller ståltråd, som holder knappen fast.

Brug for eksempel en 3-i-1 (negleklipper).

Derefter kan du fjerne knappen eller ringen.

Brug ikke elastikker eller nakketræk på løse dele.

 

Fastlimede tråde bag fortænderne:

Er tråden bag fortænderne gået løs ?

Går en tråd løs ved en eller flere tænder,

skal den limes fast hos tandlægen indenfor få dage,

så tænderne ikke flytter sig.

 

Aftagelige bøjler:

Det er vigtigt, at du kan bruge bøjlen som aftalt. Ellers risikerer du, at tænderne rykker tilbage til den oprindelige stilling.

Er der knækket noget plastik ?

Glat kanten for eksempel med en neglefil.

Generer metaldelene ?

Buk metallet forsigtigt, så det ikke trykker på tandkød eller andet.

Er en bøjle med skrue blevet for stor eller stram ?

Prøv at skrue baglæns på skruen til bøjlen kan komme på plads.

Er bøjlen for stram ?

Brug bøjlen lidt mere end ellers.

Er bøjlen blevet væk ?

Du skal have lavet en ny for ikke at miste det opnåede resultat.

Hvis din bøjle er ny, er det især vigtigt, at det sker indenfor en uge.

 

Tag altid bøjlen eller det som er itu med til tandlægen !

 

Kan du ikke løse problemet selv, kan du få hjælp hos

Tandlægevagten telefon 70 25 00 41

 

 

Sidst opdateret: 16. august 2013