Specialtandpleje
Specialtandplejen er et tilbud til borgere, der på grund af sindslidelse, psykisk udviklingshæmning m.m. ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, voksentandplejen eller i omsorgstandplejen.
Deltagelse i specialtandplejen forudsætter visitation af en fagperson, der har jævnlig kontakt med den pågældende og har kendskab til dennes funktionsnedsættelse.
Specialtandplejen omfatter regelmæssige undersøgelser af tænder og / eller proteser samt al slags behandling af tænder og tandkød samt protesearbejde. Der er mulighed for behandling i narkose. Desuden sker der vejledning om forebyggende tandpleje.
Allerød Kommune har indgået aftale med Rudersdal Kommune om varetagelse af specialtandplejen for borgere fra Allerød.
For borgere over 18 år er der en egenbetaling i specialtandplejen på maksimalt 1.725 kr. årligt. Prisen reguleres hvert år.
Personer, der er visiteret til specialtandplejen, kan efter en tandlægelig visitation og rådgivning i specialtandplejen henvises til behandling i omsorgstandplejen, hvis der ikke skønnes at være behov for specialiseret behandling.
Se under omsorgstandpleje for nærmere information.
Yderligere oplysninger: Kontakt overtandlæge Marianne Bjerke tlf. 48 17 36 45 Marianne.Bjerke@alleroed.dk