Skolebørn
Tandplejen fortsætter på samme klinik som hidtil, hvis ikke andet er aftalt.
I børnehaveklassen og 1. klasse indkaldes børn til undersøgelse med forældre.
Fra 2. klasse kaldes børnene til undersøgelse på klinikken i skoletiden.
Børn, som ikke går i folkeskolen, får sendt brev hjem med tid til undersøgelse.

Vi tager hensyn til det enkelte barns behov ved planlægning af undersøgelser, forebyggende aktiviteter og nødvendig behandling.
Vi lægger vægt på at støtte og rådgive om tandplejevaner, som kan bevare tænderne sunde hele livet.
Vi følger tandskiftet og kæbernes vækst, så eventuel tandregulering kan gennemføres på det tidspunkt, der er bedst for barnet.
Vi lægger vægt på samarbejdet med hjemmet - også når børnene selv kommer på klinikken.