Søg
Lynge Børnehus Lynge Børnehus Til Allerød Kommunes hjemmeside

Personlig udvikling

Mål

  • Barnet skal føle tryghed og styrkes i troen på sig selv og andre. Det skal føle, at det er OK at vise følelser, og vide, at der er hjælp til at finde roen igen.
  • Barnet skal vide, at vi holder af det, som det er. Barnet skal opleve, at det kan mange ting selv, at det kan bestemme / vælge nogle ting. Barnet skal opleve glæden ved at gøre noget sammen med andre, og turde prøve nyt.
  • Barnet skal udtrykke ønsker og behov, opleve indflydelse på sin hverdag, vælge til og fra.
  • Barnet skal lære at se / ”læse” andre børns følelsesudtryk.
  • Barnet skal så småt begynde at udtrykke følelser via sprog frem for handling (fx jeg havde den, giv mig den, i stedet for at skrige, skubbe og slå).
  • Barnet skal udvikle opmærksomhed og koncentrationsevne. 

Metode

  • Ved at være nærværende og indlevende i forhold til barn og forældre opbygger vi et nært forhold til barnet.
  • Ved at møde barnet som ligeværdig og unik, lade det prøve selv, så det bliver bedre til at mestre forskellige opgaver.
  • Vi støtter barnet følelsesmæssigt ved at sætte ord på barnets følelser, skelne mellem følelser og handling, hjælpe det gennem konflikter, og på en rolig måde hjælpe barnet ud af evt. voldsomme følelsesudbrud.
  • Når vi selv er indlevende – prøver at se oplevelsen eller konflikten med barnets øjne – vil barnet udvikle empati = evnen til at leve sig ind i andre børns følelser.
  • Vi vil arbejde ud fra det anerkendende barneperspektiv (forståelse, indlevelse, bekræftelse, åbenhed, selvrefleksion), og sikre børnene positive oplevelser i vuggestuen.
  • Vi støtter barnet i at udtrykke ønsker og behov, vælge til og fra, ved at være lydhøre overfor dets udmeldinger og ved at være opmærksom på det, barnet netop nu viser interesse for. 

Børn med særlige behov

  • Vi vil sikre nær tilknytning ved ekstra tid med primærpersonen, der støtter og styrker barnet.
  • Øge fokus på forældresamarbejde, og tværfagligt samarbejde.
  • Evt. psykologtest til afklaring af vanskeligheder med henblik på målrettet indsats.
 

 

Sidst opdateret: 09. januar 2012