Børnehaven
Pædagogiske læreplaner
Den 1. august 2004 blev lovgivningen om Pædagogiske læreplaner i daginstitutionen indført.
Med loven om pædagogiske læreplaner i dagtilbud for børn, er der etableret et krav om dels at skrive pædagogiske læreplaner, dels at dokumentere arbejdet med læring på måder, som understøtter det pædagogiske personales refleksioner og overvejelser over den pædagogiske hverdagspraksis.
Det er ikke nyt at børn skal lære noget af at gå i dagtilbud. Men fra statens side lægges der op til, at der arbejdes mere målrettet med børns læring og deres kompetencer.
Man skal i den pædagogiske læreplan beskrive mål for læring, aktiviteter og pædagogiske metoder.
I bemærkningerne til lovforslaget står bl.a.: ”Læring handler om dannelse, udvikling og forandring. Det er en proces hvor personen omformer og udvikler sin viden, sin forståelse og sine færdigheder.”
Og: ”Barnet er medskaber af sin læring, som det pædagogiske personale støtter, guider og udfordrer, hvad enten der er tale om planlagte aktiviteter eller spontant opståede situationer”.
Og: ”Legen anses som fundamental og et middel til udvikling af børns sprog, kreativitet og sociale færdigheder. Legen giver barnet mulighed for at afprøve, hvad barnet kan og hvad barnet bliver til.
De seks temaer:
I lovgivningen er beskrevet 6 temaer, som vi også i Lynge Børnehus, har valgt at benytte i vores læreplaner.
De seks temaer er:
-
Barnets alsidige personlige udvikling.
-
Barnets sociale kompetencer.
-
Sprog.
-
Krop og bevægelse.
-
Naturen og naturfænomener.
-
Kulturelle udtryksformer og værdier.
Klik på menuen til venstre for at læse mere om vores arbejde med læreplanerne.