Her kan du læse om indkøb og udbud i Allerød Kommune.
Kommende udbud af aktiveringsforløb
Følgende 7 kommuner i Nordsjælland er gået sammen og har til hensigt at ville udbyde aktiveringsforløb af ledige:
- Allerød Kommune
- Egedal Kommune
- Fredensborg Kommune
- Frederikssund Kommune
- Furesø Kommune
- Hillerød Kommune
- Hørsholm Kommune
En borger, der skal aktiveres, har ret såvel pligt til at tage imod et rimeligt beskæftigelses-fremmende tilbud. Formålet med tilbuddet er bl.a. så hurtigt og effektivt som muligt at bringe borgeren i stand til – eller tættere på muligheden for – at kunne forsørge sig selv. Kommunen er lovmæssigt forpligtet til at sørge for beskæftigelsestilbud, der kan hjælpe til at opfylde dette formål.
Udbudet (annonceringen) vil blive afholdt i overensstemmelse med Tilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1410 af 7. december 2007, lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter, idet der er tale om en ydelse omfattet af bilag II B i Rådets direktiv 2004/18 af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter.
Kommunerne vil i det kommende udbud fremstå som eet geografisk område omfattende samtlige 7 kommuner, og der vil skulle afgives tilbud på hele området under eet.
For at sikre optimal konkurrence opfordres eventuelle mindre firmaer til at overveje mulige samarbejdsformer, og vedhæftet findes et notat, hvori beskrives, hvordan firmaer vil kunne indgå samarbejder, herunder konsortier, med henblik på at udnytte fælles kompetencer og erfaringer og eventuelt byde i fællesskab.
Udbudet forventes at blive annonceret i september 2010.
Eventuelle spørgsmål vil kunne rettes til Allerød Kommune, Lone Ravn Gydesen på mail lorg@alleroed.dk
Sidst opdateret: 01. juli 2010
Printet fra www.alleroedkommune.dk den 10. september 2010.
Ophavsretten tilhører Allerød Kommune.
Siden kan findes på adressen:
www.alleroedkommune.dk/Udbud.aspx