Børn, unge og fysisk aktivitet
Børn, unge og fysisk aktivitet
Mange børn og unge bevæger sig for lidt og bruger alt for meget tid foran TV og computer. Børn og unge i dag er således i langt dårligere form end for bare 20 år siden. Men bevægelse er afgørende for sundheden, blandt andet fordi muskler og knogler opbygges, mens man vokser. Aktive børn og unge trives bedre, har mere energi og er mindre syge. Bevægelse styrker desuden motorikken, så man har lettere ved at koncentrere sig og lære. Fysisk aktivitet giver mulighed for at lege, for at bruge kroppen på en anden måde og for at udforske nye vinkler og muligheder.
Vær et godt eksempel
Hvis du vil give dit barn lyst til at være fysisk aktiv, er det en god idé selv at være det. Børn kopierer nemlig ofte forældrenes vaner når det gælder fysisk aktivitet og madvaner. Desuden tager man som barn ofte sine motions- og madvaner med sig ind i voksenlivet. Hvis du vil hjælpe dit barn til en mere aktiv hverdag, så find eventuelt på noget aktivt i kan lave sammen, derved får I også nogle hyggelige og sjove stunder sammen.
En del af et fællesskab
Mange former for motion er forbundet med socialt samvær, som også er en væsentlig begrundelse for at være fysisk aktiv – glæden ved at møde venner og kammerater, glæden ved snakken i omklædningsrummet og glæden ved at være en del af et fællesskab.
Fysisk aktivitet og sygdomsforebyggelse
Fysisk aktivitet forebygger livsstilssygdomme, modvirker højt blodtryk samt mindsker risikoen for kræft senere i livet. Derudover forebygger fysisk aktivitet overvægt hos barnet, styrker kroppen og giver ekstra energi.
I menuen til højre kan du finde mere information omkring fysisk aktivitet. Her kan du desuden finde inspiration til løberuter og gåture samt finde et link til "I Forms" hjemmeside hvor du selv kan planlægge din egen gå-, løbe- eller cykelrute.
Nedenfor kan du se de tilbud Allerød Kommune har til dig.
Flere informationer