Søg
Til forsiden af Allerød Kommunes hjemmesideService til borgere

Støjforurening

Her kan du læse om følgende former for støj:

Støj fra Vindmøller

Støj fra vindmøller kan være generende for naboerne. Derfor er der regler for, hvor meget vindmøller må støje, og hvordan de skal placeres. Vindmøller må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end fire gange møllens totalhøjde, og støjniveauet må maksimalt være 44 dB ved vindhastigheder på 8 m/s og 42 dB ved 6 m/s målt på opholdsarealet ved boliger. Ved boligområder og anden støjfølsom arealanvendelse er støjgrænsen 39 dB ved 8 m/s og 37 dB ved 6 m/s.

For at sikre grundlaget for etablering af vindmøller udlægges der konsekvensområder omkring arealreservationerne til vindmøller. Konsekvensområdets udstrækning bestemmes af vindmøllernes støjbidrag. Konsekvensområderne fastlægges i forbindelse med lokalplanlægningen for det enkelte område, når det endelige opstillingsmønster og vindmøllernes støj er afklaret.

Henvendelse vedr. vindmøller skal rettes til Plan og Byg via Allerød Kommunes hovednummer 48100100.

Nabostøj

Hvis du har problemer med din nabo på grund af støj fra fx høj musik, plæneklippere eller, anden form for støj, kan du i første omgang gøre din nabo opmærksom på, at støjen generer dig. Det er bedst, at du selv forsøger at løse problemet sammen med støjforureneren. I må forsøge at tale jer til rette om problemet, da der ikke findes en fast grænse for, hvor meget naboer har lov til at støje.

Hjælper det ikke, gælder der forskellige regler for, hvordan du kan klage:

  • Hvis du bor i en privatudlejningsbolig, kan du prøve at kontakte din udlejer, da udlejer skal sikre, at der hersker en god stemning i ejendommen. Hvis din nabo hverken reagerer på din klage eller udlejers krav om ordentlig opførelse, kan udlejer opsige din nabos lejemål.
  • Hvis du bor i et alment boligbyggeri, kan du kontakte kommunens beboerklagenævn. Klagenævnet har til formål at afgøre tvister mellem beboere i det almene boligbyggeri. Det koster 136 kr. (2012) at føre en sag. 
  • Hvis du bor i en ejerbolig, og ønsker at klage over en anden ejerbolig, kan du kontakte grundejerforeningen.
  • Hvis du er akut generet af støj, og det ikke hjælper med venlige henstillinger, kan du kontakte politiet. 

Industristøj

Miljøstyrelsen har udarbejdet flere vejledninger, der fastsætter vejledende grænseværdier for støjbelastning fra den enkelte virksomhed. Der er støjgrænser for såvel indendørs som udendørs støj fra virksomheder.

Miljøstyrelsens støjvejledninger tager udgangspunkt i hvilket område virksomheden, der støjer, ligger i eller er nabo til. Der må således være mere støj i et erhvervsområde end i et boligområde. Endvidere kan der være særlige forhold i bykernen med de mange værtshuse og restauranter.

Ønsker du at klage over virksomhedsstøj tryk her

Flere oplysninger om støj fra virksomheder kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside. Se link til højre.

Trafikstøj

Et af de mest udbredte støjproblemer i boligområder skyldes trafikken på vejene. Der er ingen øvre grænse for, hvor meget trafikken må støje i nærheden af eksisterende boliger, dog skal støjgener så vidt muligt undgås ved planlægning af nye boligområder og anden støjfølsom anvendelse op til eksisterende vejanlæg.

Miljøstyrelsen har opstillet vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj i forskellige typer områder. Eksempelvis må nye boligområder højst udsættes for 58 dB støj fra vejtrafik. De vejledende grænseværdier udtrykker en støjbelastning, der efter Miljøstyrelsens vurdering er miljømæssigt og sundhedsmæssigt acceptabel. Grænseværdierne er i første række til planlægningsbrug og anvendes ved planlægning af nye boligområder langs eksisterende veje, men lægges også til grund når man skal vurdere støjulemper ved eksisterende boliger langs eksisterende veje. Det anbefales også, at der ved planlægning af nye vejanlæg og vejudbygninger tages hensyn til støjkonsekvenserne og sikres det lavest mulige støjniveau i eksisterende støjfølsomme områder.

Du kan selv afhjælpe støjgener med lydisolerede vinduer, der samtidig virker varmeisolerende. 

Henvendelse vedr. vindmøller skal rettes til Plan og Byg via Allerød Kommunes hovednummer 48100100.

Flere informationer

 
Forvaltningen
Natur og Miljø
Bjarkesvej  2
3450 Allerød

krak kortvisning  rejseplanen  ruteplanen
Tlf. 48 10 01 00
Fax 48 14 02 08
Email kommunen@alleroed.dk
Hjemmeside http://www.alleroed.dk
 
ManTirOnsTorFreLørSøn
10-1410-14lukket10-1810-12lukketlukket


 

Sidst opdateret: 08. juli 2011