Ledsageordning
- Er du mellem 16 og 67 år
- Har et fysisk eller psykisk handicap
- Ikke kan færdes alene uden for hjemmet (f.eks. hvis du er blind eller stærkt bevægelseshæmmet)
Kan du søge kommunen om at få en såkaldt ”ledsageordning.” Hvis du har haft en ledsageordning, inden du fyldte 67, kan du også beholde den, efter du er blevet 67 år.
Timeantal
Ordningen betyder, at du kan få 15 timers ledsagelse om måneden til formål, du selv vælger. Det er muligt at ”gemme” de 15 månedlige timer i højest seks måneder, så du kan ende med at have op til 90 ledsagertimer til rådighed i løbet af en måned.
Valg af ledsager
Du har ret til selv at udpege en person til at fungere som ledsager, men kommunen skal godkende og ansætte personen.
Udgifter
Ønsker du at tage din ledsager med i biografen, til koncert eller lignende, skal du selv dække omkostningerne. Dette gælder også udgifter til ledsagerens transport.
Du kan dog søge kommunen om et årligt tilskud til dækning af ledsagerens entré, befordring osv. Se beløbets størrelse på Borger.dk - se link til højre.
Flere informationer