Søg
Til forsiden af Allerød Kommunes hjemmesideService

Vielse, borgerlig vielse og registreret partnerskab

Når du ønsker at gifte dig eller indgå registreret partnerskab skal du altid først henvende dig til borgmesterkontoret. Det gælder uanset om du ønsker borgerlig eller kirkelig vielse.

Før ægteskab eller registreret partnerskab kan indgås skal det undersøges om vielsesbetingelserne er opfyldt. En af de vigtigste betingelser er, at du ikke må være gift i forvejen, og hvis du har været gift og nu vil gifte dig på ny, skal du bevise, at dit tidligere ægteskab er opløst.

Blanket om ægteskabserklæring skal afleveres til borgmesterkontoret, som undersøger om vielsesbetingelserne er opfyldt. Hent blanketten via selvbetjeningslinket til højre.

Herefter udstedes en prøvelsesattest, et bevis på at begge parter opfylder betingelserne. Attesten skal udfærdiges både ved kirkelige vielser, borgerlige vielser og registreret partnerskab.

Prøvelsesattesten vises til den myndighed, der foretager selve vielsen eller registreringen. Prøvelsesattesten er gyldig i 4 måneder.

Ekspeditionstid

8-14 dage.

Betaling

Indgåelse af ægteskab/registreret partnerskab er som hovedregel gratis. Hvis ingen af parterne har bopæl her i landet, betales der et gebyr på 500 kr. for udstedelse af prøvelsesattesten.

Selvbetjening

Via selvbetjeningslinket til højre finder du blanketter på området

Får du brug for hjælp i forbindelse med selvbetjeningen kan du kontakte Borgerservice i Allerød Kommune på telefon eller mail.

Flere informationer

 
Forvaltningen
Sekretariat
Bjarkesvej  2
3450 Allerød

krak kortvisning  rejseplanen  ruteplanen
Tlf. 48 10 01 00
Fax 48 14 02 08
Email kommunen@alleroed.dk
Hjemmeside http://www.alleroed.dk
 
ManTirOnsTorFreLørSøn
10-1410-14lukket10-1810-12lukketlukket


 

Sidst opdateret: 15. august 2011