Tale- høreundervisning
Undervisningen er et tilbud til børn med høreproblemer, talevanskeligheder eller mere omfattende problemer med den sproglige udvikling.
Små børn kan få tilbud om at deltage i en sproggruppe og større børn kan få tilbud om at komme i en tale- læseklasse.
Sproggruppe
Sproggrupper er for børn under skolealderen.
Barnet er i sproggruppen 2 eller 3 timer om ugen.
For at deltage i en sproggruppe skal barnet undersøges af en talepædagog og en psykolog.
Der indstilles til sproggrupper 2 gange om året.
Når barnet bliver optaget bliver forældrene kontaktet og orienteret om de rent praktiske ting.
Tale- læseklasse
Tale- læseklasser er for børn i børnehaveklasse til og med 10. klasse.
Inden et barn kan komme i en tale- læseklasse skal barnet undersøges af en talepædagog og en psykolog.
Bedømmelse af barnets behov sker i tæt samarbejde med forældrene.
Der indstilles til tale- læseklasse i december/januar og efter behov.
Klassen følger de almindelige læseplaner og der bliver undervist i de samme skolefag som klasser på tilsvarende trin.
Få elever.
Betaling
Undervisningen er gratis.
Flere informationer