Søg
Til forsiden af Allerød Kommunes hjemmesideService

Byggeri der kræver byggetilladelse

Bemærk at nedenstående ikke omhandler erhvervsbyggeri og etageboliger. For så vidt angår disse byggerier anbefaler vi, at du tager kontakt til Forvaltningen, Plan og Byg.

Nedenstående byggearbejder kræver byggetilladelse:
  • Enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse og lign., samt sommerhuse
  • Tilbygninger til enfamiliehuse m.v., inkl. udestuer og tagetager til ovennævnte
  • Opførelse af og tilbygninger til garager m.v. med et etageareal over 50 m2
  • Ombygninger og andre forandringer, som er væsentlige i forhold til byggelovens eller reglementets bestemmelser

Det er bygherrens ansvar at regler og love overholdes. Vi henviser til Bygningsreglement 2010, som kan ses under linket til højre.

Byggearbejdet må først begyndes når der er givet byggetilladelse.

Kommunen kontrollerer ikke den tekniske dokumentation som f.eks. bygningsindretning, niveaufri adgang, brandkrav, energi/varmetabsberegning, statiske beregninger m.v. Dvs. forhold som er omfattet af Bygningsreglement 2010 kap. 3-8.

For sammenbyggede enfamiliehuse foretages der dog teknisk byggesagsbehandling for så vist angår de brandmæssige forhold. (Jf. Bygningsreglement 2010 kap 5).

Uanset, at der ikke foretages teknisk byggesagsbehandling, skal den tekniske dokumentation fremsendes til opbevaring i kommunens arkiver. Det er bygherrens ansvar, at der den fornødne dokumentation foreligger. Dette skal erklæres ved fremsendelse af underskrevet ”Erklæring vedr. ukompliceret byggeri” som ses af linket til højre.

Ansøgning om byggetilladelse

Du skal sende din ansøgning til kommunen, gerne på mail.

Nedenfor er det materiale nævnt som kommunen skal have modtaget før byggesagsbehandlingen kan gå i gang og byggetilladelsen kan gives. I brochuren i linket til højre kan du se eksempler på tegningsmateriale m.v.

 

Materiale til byggesagsbehandling (i 2 eksemplarer)

  • Ansøgning underskrevet af ejer af ejendommen, eller af ansøger, hvis fuldmagt fra ejer vedlægges
  • Ejers navn og adresse
  • Ansøgers navn og adresse (hvis ansøger ikke er ejer)
  • Matrikelnummer og adresse (på alle bilag)
  • Nødvendige oplysninger til brug ved BBR registrering, se under afsnittet BBR-registrering
  • Oplysning om eksisterende og fremtidige bygningsarealer
  • Oplysning om grundens areal inkl. beregning af bebyggelsesprocent
  • Evt. ansøgning om tilladelse efter anden lovgivning, f.eks. Planloven, Miljølovgivning m.m.
  • Evt. ansøgning om afvigelse fra byggeretten
  • Evt. ansøgning om dispensation fra lokalplan m.v
  • Evt. ansøgning om dispensation fra de tekniske forhold (Bygningsreglement 2010 kap 3-8)
  • Oplysning om bygningers og friarealers anvendelse
  • Situationsplan, målsat og med samtlige bygninger, parkeringspladser og skelafstande indtegnet og med relevante koter (højder over Dansk Normal Nul)
  • Facadetegninger, med indtegnede højdegrænseplaner
  • Redegørelse for brandforhold med angivelse af redningsåbninger (for rækkehuse)
  • Evt. andre oplysninger som er relevante for projektet.

Inden nye boliger færdigmeldes skal der fremsendes et energimærke samt dokumentation for luftskiftet (resultat fra trykprøvning)

 

Teknisk dokumentation (i 1 eksemplar til kommunens arkiv)

  • Erklæring for at al teknisk dokumentation foreligger (”Erklæring vedr. ukompliceret byggeri”)
  • Plantegninger, målsat og med angivelse af rumanvendelse
  • Snittegning, målsat og med angivelse af materialeoplysninger og U-værdier på terrændæk, ydervægge, etageadskillelse og tag
  • Redegørelse for rumventilation
  • Varmetabsberegninger/energiforbrug
  • Ind- og udvendige afløbstegninger, inkl. faldstammer, med angivelse af ledningsdimensioner og fald
  • Beregninger af bærende konstruktioner
  • Redegørelse for brandforhold med angivelse af redningsåbninger
  • Oplysninger om adgangsforhold hvoraf fremgår hvordan tilgængelighedskravene er opfyldt

En byggetilladelse bortfalder hvis arbejdet ikke er påbegyndt indenfor et år fra tilladelsens dato.

BBR-registrering

I forbindelse med ansøgning om byggetilladelse, skal der til brug ved registrering af byggeriet i BBR fremsendes følgende oplysninger.

  • Etagearealet af byggeriet
  • Etagearealet af evt. 1.sal og kælder
  • Antallet af rum
  • Antallet af køkkener
  • Antallet af toiletter og bad
  • Opvarmningsform og middel
  • Ydervægsmateriale
  • Tagmateriale

Sagsbehandlingstid

Når vi har modtaget din ansøgning kan vi oplyse sagsbehandlingstiden.

Betaling

Til højre finder du link til oversigt over byggesagsgebyrer.

Klagevejledning  

  • Vedrørende planforhold
    Natur- og Miljøklagenævnet
    Rentemestervej 8
    2400 København NV
  • Vedrørende byggelovsforhold
    Statsforvaltningen Hovedstaden
    Borups Allé 177
    2400 København NV 

Flere informationer

Kontakt

 
Forvaltningen
Plan og Byg
Bjarkesvej  2
3450 Allerød

krak kortvisning  rejseplanen  ruteplanen
Tlf. 48 10 01 00
Fax 48 14 02 08
Email kommunen@alleroed.dk
Hjemmeside http://www.alleroed.dk
 
ManTirOnsTorFreLørSøn
10-1410-14lukket10-1810-12lukketlukket


 

Sidst opdateret: 06. januar 2011