Skel mellem grunde
Som hovedregel er det op til dig og din nabo at finde ud af, hvordan skellet mellem jeres grunde skal se ud. Hvis I ikke kan blive enige, kan I henvende jer til Hegnsynet - se link til højre.
Hegnsynsforretning
En tvist kan kun sendes til Hegnssynet af ejeren af den ene af de grunde, der er naboer til hegnet.
Brevet skal indeholde:
- Oplysning om adresse på de to ejendomme
- Oplysning om ejendommenes matrikelbetegnelser, hvis klager kender denne
- Beskrivelse af det, som klageren ønsker Hegnsynets bedømmelse af
- Beskrivelse af de påstande, der agtes nedlagt (det resultat, klager ønsker, at hegnsynsforretningen skal få)
- Navn og adresse på dem, der skal indkaldes til hegnsynsforretningen (bruges jorden af en anden end ejeren, skal både ejers og brugers navne og adresser opgives).
Når Hegnsynet har fastlagt et tidspunktet for hegnsynsforretningen indkaldes parterne og eventuelle brugere af jorden ved anbefalede breve med mindst 8 dages varsel.
Hegnsynet vil sammen med parterne besigtige skellet fra begge sider, høre parternes mundtlige fremstilling af sagen og deres påstande, søge at mægle forlig og - hvis dette ikke lykkes - optage sagen til kendelse, hvis hovedindhold sædvanligvis oplyses af hegnsynsformanden under forretningen. Kendelsen eller udskrift af det forlig, der bliver indført i protokollen, sendes snarest muligt efter forretningen.
Sagsbehandlingstid
Ca. 1 måned.
Klagevejledning
Klage over afgørelsen kan indbringes for domstolene senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.
Retten i Hillerød
Kannikegade 1
3400 Hillerød
Tlf. 48 20 04 00