Kontanthjælp
Du kan få kontanthjælp, hvis du på grund af ændringer i dine forhold ikke kan forsørge dig selv eller din familie, det kan f.eks. være arbejdsløshed, sygdom, graviditet og fødsel, separation eller skilsmisse.
Betingelser for at få kontanthjælp:
Betingelsen for at kunne få kontanthjælp er, at du opholder dig i Danmark og at du eller din ægtefælle ikke har indtægter eller formue, der kan dække dine behov for forsørgelse. Med formue forstås også f.eks. bil, båd eller sommerhus. Det er også et krav, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet. Du kan derfor ikke få kontanthjælp og samtidig afvise arbejde, beskæftigelsestilbud eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Når du modtager kontanthjælp, har du pligt til at oplyse alle ændringer i dine forhold, der kan medføre, at hjælpen skal justeres eller ophøre.
Sådan søger du kontanthjælp:
Ønsker du at søge kontanthjælp, skal du henvende dig i jobcenteret på rådhuset. Her vil du blive vejledt i din rådighedsforpligtigelse.
Efterfølgende vil du blive henvist til en medarbejder i Borgerservice/kontanthjælpsgruppen, som vil hjælpe dig med ansøgningsskemaet mv.
Kontakthjælpens størrelse:
Se beløbet på Borger.dk (link i højre side).
Kontanthjælpen udbetales bagud og kan tidligst udbetales 1 måned efter første henvendelse.
Sagsbehandlingstid:
Når en sag er fuldt belyst kan den forventes afgjort i løbet af 1-2 uger.
Der er ingen tidsbestilling. Henvendelse kan ske i rådhusets åbningstid.
Klagevejledning:
Der kan klages til Beskæftigelsesnævnet i Statsforvaltning Hovedstaden inden for 4 uger fra afgørelsen er modtaget. En eventuel klage skal sendes til kommunen.