Lønpolitik - overordnet
- Den overordnede lønpolitik omfatter alle ansatte i kommunen, og angiver de generelle lønpolitiske mål og rammer for lønfastsættelsen der består af grundløn, funktionsløn, kvalifikationsløn og resultatløn.
- Virksomhedernes og Forvaltningens MED-udvalg bør udarbejde egne lønpolitikker der, under hensyntagen til rammerne i den overordnede lønpolitik, tager lokale hensyn.
- Grundlønnen fastlægges centralt af overenskomstens parter.
Forhåndsaftaler, der lokalt fastlægger et minimum for lønniveauet i Allerød Kommune, aftales mellem Personalerådgivningen og de faglige organisationer i samråd med virksomhedsledere fra de berørte område.
Kompetencen til at forhandle individuel funktionsløn, kvalifikationsløn og resultatløn delegeres til den enkelte virksomhedsleder. Det er således nærmeste virksomhedsleder der har ansvaret for lønfastsættelsen inden for lønpolitikkens rammer.
Med ansvaret for lønfastsættelsen hører forhandlinger og aftaler med de respektive faglige organisationer / tillidsrepræsentanter. Enhver virksomhedsleder vil kunne hente konkret støtte og vejledning i Personalerådgivningen.
- Lønfastsættelsen skal i samspil med personalepolitikken og gennem et effektivt, åbent og smidigt samarbejde medvirke til at motivere medarbejderne, og fremme udvikling og kvalitet i de ydelser Allerød Kommune leverer.
- Lønfastsættelsen skal motivere medarbejderne til at øge både deres faglige og personlige forudsætninger for at varetage det arbejdsområde de er beskæftiget ved. Derfor skal det være muligt at honorere kvalifikationer som f.eks. initiativ, erfaringer og evne til at præstere resultater.
- Lønfastsættelsen skal medvirke til at fastholde og rekruttere kvalificerede medarbejdere på alle funktioner uanset den geografiske placering. Den kan endvidere fremme medarbejdernes mobilitet både med hensyn til nye arbejdsopgaver og i forbindelse med jobskift inden for kommunen.
- Lønfastsættelsen skal signalere virksomhedens / kommunens mål. Derfor skal det være muligt at honorere adfærd og resultater der er væsentlige for målopfyldelsen.
- Lønfastsættelsen skal være fleksibel, så den kan tilpasses ændrede vilkår, herunder understøtte de indsatsområder Byrådet eller den enkelte virksomhed måtte udpege for en given periode.
- Lønfastsættelsen skal gøre det muligt at løndifferentiere inden for de enkelte overenskomstgrupper, og dermed afspejle den enkeltes ansvar og kompetence.
- Det skal tilstræbes at der efterhånden opnås en løndifferentiering som reelt afspejler de forskelle der måtte være i kvalifikationer, opgaver og kompetence.
Det er samtidig vigtigt at MUS samtalen ikke udvikler sig til en lønsamtale. De to samtaler bør holdes adskilte.
Godkendt i Hovedudvalget den 14. april 2004.
Godkendt i Økonomiudvalget den 10. november 2004